Tipico

Spiludbud

Et gigantisk udvalg med en stor bredde og dybde. Så kort kan det siges, når vi snakker om Tipicos enorme spiludbud. Den tyske bookmaker er blandt de bedste, når det kommer til antallet af spil på fodbold, tennis, og basketball. Selv ved mindre populære sportsgrene som badminton, indendørs fodbold og floorball leverer Tipico varen, når man sammenligner deres udvalg med markedets øvrige udbydere.

Bredden på fodbold er særligt noget at råbe hurra for. I alle tænkelige lande er den bedste liga repræsenteret, og i større nationer finder du tilmed en dybde, som er intet mindre end imponerende.

Ind- og udbetalinger

Når du skal indbetale penge til din spilkonto på Tipico, har du flere muligheder. Disse muligheder inkluderer VISA, Mastercard og et utal af eWallets. Beløbene fremgår på din konto med det samme, og Tipico tager ingen gebyrer i forbindelse med indbetaling. Vær opmærksom på, at der kan være grænser og krav til størrelsen af de ind- og udbetalte beløb.

Når du skal udbetale dine gevinster, skal du være opmærksom på, at du har mulighed for gebyrfrie udbetalinger 3 gange om ugen. Herefter pålægges der er et gebyr på kr. 35.

Livebetting

Tipico brillerer også, når det kommer til livespil og livebetting. Bredden er igen yderst fornuftig, idet man både har mulighed for at spille på store og små kampe/begivenheder spredt over en række sportsgrene.

På mindre kampe vil du dog opleve, at dybden i livespillene er lettere begrænset til ”samlet antal mål” eller handicap. Ved store sportslige begivenheder får tonen dog en anden lyd, og her kan du forvente diverse specialspil i liveudgave.

Indsatspolitik

Der er nogen, som mener, at Tipico kan være relativt strikse ift. at udstede personlige limits mod brugere, som klarer sig godt. Tipico udtaler dog også selv, at visse kunder kan blive mødt med en begrænsning på 750 kr. på udvalgte spil eller ligaer.

Er du en ekstremt dygtig tipper, som vinder større beløb over en længere periode, kan du altså komme ud for, at Tipico begrænser dine muligheder. Dette er dog desværre normen i branchen, så det ville være uretfærdigt at lade det påvirke den samlede anmeldelse.

Kundesupport

Kundeservicen er rigtig fin hos Tipico. Du har mulighed for support 24 timer i døgnet. I de lyse timer kan du sagtens henvende dig på dansk, men har du derimod brug for hjælp på døgnets sene timer, kan det være en fordel at formulere dig på engelsk.

Foruden support via mail kan du benytte dig af Tipicos live chat, som også foregår på dansk.

Samlet vurdering

Tipico er bookmakernes svar på IKEA. De har et kæmpe udvalg, gode odds og en udmærket support. Deres indsatspolitik er ikke optimal, men den er trods alt til at leve med, når man tager alle de andre positive ting i betragtning.

Man må sige, at Tipico bestemt gør sig fortjent til sin position og titel som en af verdens største og stærkeste bookmakers i verden. Der er ikke mange ting at sætte en finger på, så med Tipico er du generelt set godt kørende over hele linjen.